»Orkanen Randrup fra Birkholm«
Se kortfilm om stormfloden i 1872 - og fiskerbrødrene Morten og Frede - her.
Af Bjarne Bekker
OMME I AMERIKA gav de ellers orkanerne pigenavne. Men da Marianne Jelveg og Margaret Thatcher engang ankom til New Orleans samtidig med orkanen Dolly med de høje bølger, brød Saffir-Simpson skalaen og vejrmændene sammen. Siden da navngives orkanerne skiftevis med drenge- og pigenavne, og indrejse af kvindelige partiledere fra oversøiske lande skal nu varsles fem døgn i forvejen til orkancentret i Huston.
Kloden rundt hedder det hurricanes, cykloner og tyfoner. Men når det trækker op til storm over Birkholm – eller debatredaktionen i Sct. Nicolai Gade – hedder det en »Randrup«. Navnet stammer ikke fra stormfloden i november 1872, men fra sidste århundrede, hvor Birkholm på sommerdage var indhyllet i krydret røg fra brændenælder og tørre birkekviste.
Rundt om orkanens øje svajede røgskyer om kap med stakke af dansemyg, og et energibundt, iført tørklæde fra tiden før Mohammeds sønner kom til Danmark, fór rundt mellem røgskyerne og holdt øje med øens støvsugere. De mange Nilfisk blev overflødige ved kommunalreformen, hvor rengøring og hjemmehjælp, præster og degne ikke mere var nødvendige helt herude i øhavet.
»Det er jo kun øboer«, hedder det immer i kommuner, regioner og folketing. Bortset fra de dage i maj og juni, hvor politikerne studerer ålens vandring og tegner kryds i ringen på livets tallerken. Og glemmer løfterne indtil næste forårs studier helt ind til benene.
NILFISK STØVSUGERE blev i halvfjerdserne importeret til Birkholm, hvor der iværksattes en vældig produktion af rygeoste som mormor troede hun lavede dem. En lun sommerdag var jeg på vej op til fiskerbrødrene Morten og Frede for at tilse højvandsmærket i dørkarmen. Den rette betragtningsvinkel er fra en stol ved køkkenbordet.
- Du skal bare lægge nakken tilbage og sige ahhh, kommanderede Morten.
- Så kan du se højvandsmærket lige over bunden af snapseglasset, supplerede Frede.
Og ganske rigtigt. Med en aldeles vellykket, tommetyk æggekage på køkkenbordet er det et fremragende sigtekorn til højvandsmærket og mindet om hin 12. og 13. november 1872, da Øhavet blev borte.
Helt uden dagens ekspert i klimakteriestudier. Helt uden drivhusgasser, men med masser af øhavs-ko-prutter steg vandet fire meter.
- Det er Grethe, der laver rygeost, sagde Frede med saltet bacon i munden og krydret røg i næsen – mens jeg holdt sigtet mod dørkarmen.
- Røgen er god, men rygeosten er bedre, noterede Morten.
GRETHES MAND var en estimeret betjent i Svendborg. Medlem af modstandsbevægelsen og aktiv i Henrik Matthiasens »Slaget i Skattergade« – længe før hele den gamle købstad blev omdøbt til italiensk latinerkvarter med en bevidst langsom, sydlandsk livsrytme.
Kriminalbetjent Randrup blev pågrebet af Gestapo og sendt til koncentrationslejr i Tyskland. Efter krigen vendte han tilbage til politiet, og sammen med Grethe rekreerede han sig i fritidshuset på Birkholm.
Det var her, Grethe Randrup markerede sig som en handlingens kvinde. Der blev fremstillet postkort og andre turistrariteter, men det var især fruens rygeoste, der skaffede penge til sikring af det indre og det ydre dige på Birkholm.
Da Grethe Randrup blev ældre, købte hun en penthouselejlighed i Frøavlen. Herfra svinger enkefruen ordets sværd over byens politikere og deres posemad til ældrebyrden. At alder og år ikke har meget med hverandre at gøre, beviser Grethe Randrup vedvarende. Fruen, der tager sigte mod de 90, støver ikke som året, men peger gennem sin computer på dårskaber og dårligdomme i sin elskede by, Svendborg.
Næste gang, du møder Grethe Randrup i debatten på Fyns Amts Avis, véd du måske, hvorfor jeg holder så meget af folket på øerne. Tidslommen. Livskvaliteten. Overlevelsesgenet. Beretningerne om livet, der var engang.
